fausings

- træ og magneter, helt enkelt

Historien om fausings


Historien om fausings

Det hele startede med at jeg købte nye knive, for så at synes det lød HELT forkert når disse blev hængt op på en ellers ganske fin og velfungerende knivmagnet. Problemet med denne var dog, at den var udført således at knivene hang direkte på magnetstriben - altså metal mod metal.

Jeg gik derfor i gang med at lede efter en knivmagnet i træ til at hænge mine nye knive på - men kom ret hurtigt frem til at den skulle jeg da lave selv - for med en baggrund som tømrer har jeg viden om træ, adgang til maskiner og værktøj, så det var egentligt bare at komme i gang.

Efter at have købt mig nærmest fattig i magneter (der gik en del forsøg for den ønskede styrke var i hus), kunne jeg glad og stolt hænge min helt egen knivmagnet op i køkkenet.

Systemet for ophæng var jeg dog ikke helt tilfreds med, så også her gik der mange forsøg forud for, at varen er som den er i dag - til gengæld med resultatet at den er nem at hænge op med de medfølgende plugs + skruer.

Familie og venner bemærkede den hurtigt og mente at den skulle jeg da prøve at "sætte i produktion" - så det gjorde jeg - først med en annonce på dba.dk - hernæst en facebook side - og står nu med min egen hjemmeside - for ud i verden vil jeg gerne med mine varer (starter dog i lille Danmark).

Idéen med træ og magneter synes jeg har stort potentiale, så jeg fik hurtigt fundet på yderligere et par produkter og har siden udvidet med andre ting i træ.

Når der er styr på designet går jeg i gang med at lave proto-typer for at se om designet holder, har de linjer jeg ønsker og generelt om de har det udtryk samt funktion der var tanken.

Det er ikke altid den er hjemme i første forsøg (faktisk sjældent) så i mange tilfælde er produktet igennem en lang udviklingsproces inden det fremstår tilfredsstillende og klar til salg. Alle produkter er håndlavet fra bunden, hvor selve produktionen starter med at jeg henter det træ jeg skal bruge hos den lokale trælast eller savværk, herefter bearbejdes det - skæres, rettes, høvles, limes, fræses, slibes - og slutteligt olieres.

Skulle du have ønske om en vare med et andet udtryk, træsort eller lign. fanger du os blot via kontakt formularen - alt kan lade sig gøre (mere eller mindre)

Således er starten på historien om fausings - jeg er meget spændt på fremtiden, og hvordan historien om fausings ser ud om 3-5-10 år.